I Danmark ligger høsten typisk i slutningen af september eller starten af oktober. Da der ikke er så mange solskinstimer på disse breddegrader, gælder det om at udskyde høsten længst muligt.
I ugerne op til høsten måles druernes sukker indhold og syre indhold. Når druerne høstes, skal de afstilkes. Efterfølgende skal hvidvinsdruerne presses med det samme. Rødvinsdruerne skal derimod gære sammen med skaller og kerner, da skaller og kerner er med til at give både farve og smag.